path: root/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook

<?xml version="1.0" ?>
<!DOCTYPE book PUBLIC "-//KDE//DTD DocBook XML V4.2-Based Variant V1.1//EN" 
"dtd/kdex.dtd" [
  <!ENTITY kappname "&ksysguard;">
  <!ENTITY package "tdebase">
  <!ENTITY % addindex "IGNORE">
  <!ENTITY % Danish "INCLUDE"
> <!-- change language only here -->
]>

<book lang="&language;">
<bookinfo>
<title
>&ksysguard;-håndbogen</title>

<authorgroup>
<author
>&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; </author>

<othercredit role="developer"
>&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; </othercredit>

<othercredit role="developer"
>&Tobias.Koenig;&Tobias.Koenig.mail; </othercredit>

&erik.kjaer.pedersen.role; 

</authorgroup>

<copyright>
<year
>2000</year>
<holder
>&Chris.Schlaeger;</holder>
</copyright>

<legalnotice
>&FDLNotice;</legalnotice>

<date
>2000-12-14</date>
<releaseinfo
>1.00.00</releaseinfo>

<abstract
><para
>&ksysguard; er en opgavehåndterings og systemovervågningsprogram der virker over et netværk, som derudover har <application
>top</application
>'s funktionalitet.</para
></abstract
> 

<keywordset>
<keyword
>KDE</keyword>
<keyword
>KSysGuard</keyword>
<keyword
>procesovervågning</keyword>
<keyword
>top</keyword>
<keyword
>ps</keyword>
</keywordset>
</bookinfo>

<chapter id="introduction">
<title
>Indledning</title>

<para
>&ksysguard; er &kde;'s opgavehåndtering og ydelsesovervågning. Den har en klient/server-arkitektur der tillader overvågning af lokale så vel som eksterne værter. Den grafiske forende bruger såkaldte sensorer til at hente den information den viser frem. En sensor kan angive simple værdier eller mere kompleks information som tabeller. For hver informationstype, er der en eller flere fremvisninger. Fremvisningerne er organiseret i arbejdsark der kan gemmes og indlæses uafhængigt af hinanden. Så, &ksysguard; er ikke kun en simpel opgavehåndtering men også et meget kraftigt værktøj til at kontrollere store server-farme.</para>

</chapter>


<chapter id="usingtheksysguard">
<title
>Brug af &ksysguard;</title>

<sect1 id="getting-started">
<title
>Hvordan får vi begyndt</title>

<para
>&ksysguard; kan startes fra start-menuen, ved brug af indgangen <guimenuitem
>KDE Kontrolvagt</guimenuitem
> i <guimenu
>System</guimenu
>-menuen. Alternativt, kan du starte den ved at skrive <command
>ksysguard</command
> i en terminal.</para>

<para
>&ksysguard;'s hovedvindue består af en menulinje, en mulig værktøjslinje og statuslinje, sensor-søgeren og arbejdspladsen. Når den først startes ser du din lokale maskine på listen som <guilabel
>localhost</guilabel
> i sensor-søgeren og 2 sider i arbejdsplads-området. Dette er standardopsætningen.</para>

<para
>Denne stadardopsætning er tilstrækkelig for en uerfaren bruger til at lave noget systemhåndtering. En erfaren bruger eller endog en systemadministrator for et stort computer-lab har andre behov. For at kunne adressere et vidt omfang af brugere, er &ksysguard; meget fleksibel.</para>
</sect1>

<sect1 id="the-sensor-browser">
<title
>Sensor-søgeren</title>

<para
>Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi.</para>

<sect2 id="connectingtootherhosts">
<title
>Forbindelse til andre værter</title>

<para
>For at forbinde til en vært bruges <guimenuitem
>Forbindværter</guimenuitem
> fra <guimenu
>Fil</guimenu
>-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er <application
>ssh</application
>, den sikre skal. Alternativt <application
>rsh</application
>, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på <guibutton
>O.k.</guibutton
> for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer.</para>

<para
>For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder <application
>ksysguardd</application
>, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært.</para>

<variablelist>
<varlistentry>
<term
>dæmontilstand</term>
<listitem>
<para
>Du kan starte <application
>ksysguardd</application
> på boot-tidspunktet i <guilabel
>Dæmon</guilabel
>-tilstand ved at tilføje <parameter
>-d</parameter
> som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for <application
>ksysguard</application
>. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med <guilabel
>Proceskontrolløren</guilabel
> og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
>skaltilstand</term>
<listitem>
<para
>I denne tilstand startes <application
>ksysguardd</application
> på forbindelsestidspunktet af <application
>ksysguard</application
>. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (<envar
>PATH</envar
>). Uheldigvis læser ssh ikke din <filename
>.profile</filename
>-fil, så din sædvanlige <envar
>PATH</envar
>-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard <envar
>PATH</envar
>-lignende <parameter
>/bin:/usr/bin</parameter
>. Da det er højst sandsynligt at &kde; ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder <filename
>environment</filename
> og skal findes i en skjult mappe der hedder <filename
>.ssh</filename
>. Se manualsiden for <application
>ssh</application
> for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette:</para>

<screen
><userinput
>PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin</userinput
>
</screen>

<para
>under antagelse af at <application
>ksysguardd</application
> kan findes under <filename
>/opt/kde/bin/ksysguardd</filename
>.</para>

<tip
><para
>Når du bruger <application
>ssh</application
> skal du sørge for at du har din <filename
>identity.pub</filename
> installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive <command
>ssh <option
>eksternvaert ksysguardd</option
></command
> i en skal. Hvis du mødes med et <application
>ksysguardd</application
> kan du skrive <userinput
>quit</userinput
> og alt er i orden.</para
></tip>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>

<note
><para
>For eksperter: <application
>ksysguardd</application
> er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret &kde; installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starte<application
>ksysguardd</application
>.</para
></note>

</sect2>

<sect2 id="disconnecting-hosts">
<title
>Afbryd forbindelse til værter</title>

<para
>For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og <guimenuitem
>Afbryd til vært</guimenuitem
> fra <guimenu
>Fil</guimenu
>-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret.</para>
</sect2>
</sect1>

<sect1 id="the-workspace">
<title
>Arbejdspladsen</title>

<para
>Arbejdspladsen er organiseret som arbejdsark. Vælg <guimenuitem
>Ny</guimenuitem
> fra <guimenu
>Fil</guimenu
>-menuen for at lave et nyt arbejdsark. En dialog vil komme frem hvor du kan sætte navnet, dimensionen og opdateringsintervallet for arbejdsarket. For at fjerne et arbejdsark igen, vælges <guimenuitem
>Luk</guimenuitem
> fra <guimenu
>Fil</guimenu
>-menuen. Alle ændringer vil blive gemt til arbejdsarkfilen. Hvis et arbejdark aldrig er blevet gemt, vil du blive bedt om et filnavn. Arvbejdsark består af celler organiseret som et gitter.</para>

<para
>Hver celle kan udfyldes med en fremvisning for én eller flere sensorer. Du kan udfylde en celle ved at trække en sensor fra sensor-søgeren og slippe den over cellen. Hvis der er mere end én type fremvisning tilgængelig for den type sensor, vil en pop-op-menu vise sig. Du kan så vælge hvilken fremvisning du foretrækker at bruge. Visse typer fremvisninger kan vise mere end én sensor. Tilføj flere sensorer til en fremvisning ved at trække dem over fra sensor-søgeren og slippe dem over den allerede eksisterende fremvisning.</para>

<para
>Arbejdsark kan indstilles ved at klikke på <guimenuitem
>Indstil arbejdsark </guimenuitem
> i <guimenu
>Redigér</guimenu
>-menuen. I den dialog der kommer frem kan du sætte dimensionen opdateringsintervallet. Dette opdateringsinterval bruges af alle fremvisninger for arbejdsarket, som har <guilabel
>brug opdateringsinterval for arbejdsark</guilabel
> sat i sin tidsindstillingsdialog.</para>

<para
>Indgangen <guimenuitem
>Indstil stil</guimenuitem
> i <guimenu
>Opsætnings</guimenu
>-menuen giver digmuligheden at indstille de globale stil-attributter og anvende dem på det nuværende aktive arbejdsark.</para>

<para
>Fremvisninger kan indstilles ved at klikke med højre museknap på dem. En popop-menu kommer frem hvor du kan vælge om du ønsker at ændre egenskaberne for denne fremvisning, fjerne den fra arbejdsarket, ændre dens opdateringsinterval-type og værdi eller holde pause og genstarte dens opdatering.</para>

<sect2 id="signal-plotter">
<title
>Signal-plotter</title>

<para
>Signalplotteren udskriver eksempler fra en eller flere sensorer over tid. Hvis adskillige sensorer vises, er værdierne over hinanden i forskellige farver. Hvis fremvisningen er stor nok vil et gitter blive vist for at vise området for de plottede eksempler. Som standard er den automatiske områdetilstand aktiv så minimum- og maksimumsværdierne sættes automatisk. Somme tider ønsker du faste minimums og maksimumsværdier. I dette tilfælde, kan de deaktivere automatisk områdetilstand og sætte værdierne i egenskabsdialogen.</para>
</sect2>

<sect2 id="multimeter">
<title
>Multimeter</title>

<para
>Multimeteret viser sensorværdierne som en digital måler. I egenskabsdialogen kan du angive en nedre og en øvre grænse. Hvis området overskrides vil fremvisningen blive farvet med alarmfarven.</para>
</sect2>

<sect2 id="process-controller">
<title
>Proceskontrollør</title>

<para
>Proceskontrolløren giver dig en liste af processer på dit system. Listen kan blive sorteret efter hver søjle. Tryk blot med venstre museknap for oven af søjlen. </para>

<para
>Listen viser følgende information om hver proces. Bemærk venligst at ikke alle egenskaber er tilgængelige på ethvert operativsystem.</para>

<variablelist>
<varlistentry>
<term
><guilabel
>Navn</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Navnet på den kørbare der startede processen.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>PID</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Proces-<abbrev
>ID</abbrev
>. Et entydigt tal for hver proces.</para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>PPID</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Proces-<abbrev
>ID</abbrev
> for den proces denne er afledt fra.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>UID</guilabel
></term>
<listitem
><para
><abbrev
>ID</abbrev
> for brugeren der startede processen.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>GID</guilabel
></term>
<listitem
><para
><abbrev
>ID</abbrev
> for gruppen som processen tilhører.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>Status</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Processtatus.</para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>Bruger%</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Processorbelastning for processen i brugerrummet (i procent).</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>System%</guilabel
></term>
<listitem>
<para
>Processorbelastning for processen i systemrummet (i procent).</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>Nice</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Skemalægningsprioritet</para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>VmSize</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Den totale mængde virtuelle hukommelse brugt af processen (i kByte).</para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>VmRss</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Den totale mængde fysisk hukommelse brugt af processen (i kByte).</para
></listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>Bruger</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Brugernavnet for den bruger der startede processen.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
><guilabel
>Kommando</guilabel
></term>
<listitem
><para
>Den fuldstændige startkommando for processen.</para
></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>

<para
>Neden under tabelken vil du finde fire knapper som vil blive beskrevet nu fra venstre mod højre.</para>

<sect3 id="the-tree-view">
<title
><guibutton
>Træ</guibutton
>-visning</title>

<para
>Trævisningen er blevet designet til at vise forholdet mellem de kørende processer. En proces der er startet af en anden proces kaldes en afledt af den proces. Et træ er en elegant måde at vise dette forhold. <emphasis
>init</emphasis
>-proces er forfaderen til alle processer.</para>

<para
>Hvis du ikke interesserer dig for de afledte af en bestemt proces kan du klikke på den lille felt til venstre for den oprindelige o så vil undertræet blive kollapset. Et til klik på denne felt vil udfolde undertræet igen.</para>

</sect3>

<sect3 id="the-process-filter">
<title
>Procesfilteret </title>

<para
>Procesfilteret kan bruges til at reducere antallet af processer der vises i tabellen. Du kan filtrere processer bort du ikke er interesseret i. For øjeblikket kan du vælge mellem at vise alle processer, kun systemprocesser, kun brugerprocesse eller kun dine egne processer.</para>

</sect3>

<sect3 id="therefreshbutton">
<title
><guibutton
>Genopfrisk</guibutton
>-knappen </title>

<para
>Denne knap kan bruges til at fremtvinge en umiddelbar opdatering af proceslisten.</para>

</sect3>

<sect3 id="thekillbutton">
<title
><guibutton
>Dræb</guibutton
>-knappen </title>

<para
>Hvis du har valgt én eller flere processer kan du trykke på dræb-knappen for dræbe dem. En såkaldt <errorcode
>SIGKIL</errorcode
> sendes til processerne hvilket forårsager at de terminerer med det samme. Hvis disse programmer stadig har ikke-gemte data vil disse data gå tabt. Så pas på med denne knap.</para>

</sect3>
</sect2>

<sect2 id="bargraph">
<title
>Bjælkegraf</title>

<para
>Bjælkegrafen viser sensorværdierne som dansende bjælker. I egenskabsdialogen kan du angive minimums- og maksimumsværdier for område og en nedre og øvre grænse. Hvis området overskrides, bliver fremvisningen farvet i alarmfarven.</para>
</sect2>

<sect2 id="sensorlogger">
<title
>Sensor-logger</title>

<para
>Sensorloggeren viser ikke nogen værdier, men logger dem i en fil med ekstra dato- og tidsinformation. For hver sensor kan du angive en nedre og øvre grænse i egenskabsdialogen. Hvis området overskrides, vil indgangen i sensortabellen blive farvet i alarmfarven og en <application
>knotify</application
>-begivenhed sendes.</para>
</sect2>

<sect2 id="logfile">
<title
>Logfil</title>

<para
>Logfilen overvåger visninger af indholdet af en fil &eg; <filename
>/var/log/messages</filename
>. I egenskabsdialogen, kan du komponere en liste af regulære udtryk der vil blive sammenlignet med indholdet af filen. Hvis et af udtrykkene matcher, vil en <application
>knotify</application
>-begivenhed blive sendt. </para>
</sect2>

<sect2 id="listview">
<title
>Listvisning</title>

<para
>Listevisningen viser data fra nogle af sensorerne i form af en tabel.</para>
</sect2>

</sect1>
</chapter>

<chapter id="multiple-platforms">
<title
>Indstilling af <application
>ksysguardd</application
></title>

<para
>Den grafiske forende er tilgængelig på enhver platform som &kde; kører på. Det underliggende program er for øjeblikket tilgængelig på følgende typer &UNIX;:</para>

<variablelist>
<varlistentry>
<term
>&Linux; 2.x</term>
<listitem
><para
>For at <application
>ksysguardd</application
> skal kunne virke er det nødvendigt at kompilere &Linux;-kernen med <filename
>/proc</filename
>-filsystemet aktiveret. Dette er standardopsætningen og de fleste &Linux;-distributioner har det allerede.</para
> </listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
>FreeBSD</term>
<listitem
><para
><application
>ksysguardd</application
>-programmet skal være ejet af <systemitem class="groupname"
>kmem</systemitem
>-gruppen og skal have setgid-bitten sat.</para
></listitem
> 
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
>&Solaris;</term>
<listitem
><para
>Endnu ikke skrevet</para
></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>

<para
>Støtte for andre platforme skrider fremad. Vi modtager din hjælp med tak.</para>
</chapter>

<chapter id="credits-and-licenses">
<title
>Medvirkende og licens</title>

<para
>&ksysguard; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Chris Schl&auml;ger <email
>[email protected]</email
>. &ksysguard; er en omskrivning af <application
>KTop</application
>, KDE 1.x's opgavehåndtering. Adskillige andre mennesker har arbejdet på <application
>KTop</application
>:</para>

<itemizedlist>
<listitem
><para
>A. Sanda <email
>[email protected]</email
></para
></listitem>
<listitem
><para
>Ralf Mueller <email
>[email protected]</email
></para
></listitem>
<listitem
><para
>Bernd Johannes Wuebben <email
>[email protected]</email
></para
></listitem>
<listitem
><para
>Nicolas Leclercq <email
>[email protected]</email
></para
></listitem>
</itemizedlist>

<para
>Overførslen til andre platforme end &Linux; blev udført af:</para>

<itemizedlist>
<listitem
><para
>FreeBSD: Hans Petter Bieker <email
>[email protected]</email
></para
></listitem
> </itemizedlist
> &underFDL; &underGPL; </chapter>

</book>
<!--
Local Variables:
mode: sgml
sgml-omittag: nil
sgml-shorttag: t
End:
-->